Suunto t6 - anmeldelse

Suunto t6 pulsur/løbecomputer med hastigheds/distance måler - læs anmeldelse af uret.. 

Udseende :

{mosimage}

Tilbehør :

Pulsmåler (monteres om brystet)
Fodpod (distance/hastigheds måler monteres på skoen i en speciel holder – 1 AAA batteri)
Bikepod (til hastighedsmåling på cykel)
GPS pod (distance/hastighedsmåling ved GPS – bemærk kun hastighed gps-koordinater lagres ikke)
PC connector til USB (klemmes fast om uret)

Om tilbehør :

Højdemåleren skal indstilles før hver tur, og fungerer ved barometer indbygget i uret. Pulsbælte og fodpod skal kobles sammen med uret, det sker ved at holde en knap inde i 2-3 sek. Hvorefter uret søger efter kendt tilbehør. Fodpod skal være tændt, og pulsmåleren monteret om brystet.

Når tilbehøret er fundet kan man starte stopuret, og dette starter også lagringen af distance, pulsdata og højdedata.

Fodpod skal også kalibreres. Dette kan gøres ved at man løber en kendt distance på det underlag man plejer at løbe på med distance registrering, efterfølgende indtastes den korrekte distance i uret, og en kalibreringsfaktor ændres, således at næste tur gerne skulle passe.

Jeg har endnu ikke formået at kalibrere uret præcist endnu, dels fordi jeg skiftede sko umiddelbart efter de første forsøg, og senere er fodpod'en stoppet sikkert på grund af manglende batteri.... Efter sigende skulle den måle 99,5% korrekt, hvilket er 50 meter på en 10 k'er.

Jeg har endnu ikke testet bikepod, men jeg forventer faktisk den fungerer noget bedre end de trådløse cykelcomputere jeg indtil dato har investeret i, da signalet på pulsmåleren og fodpod virker meget stabilt.

GPS pod er en nyhed – lanceret i september, og den er ikke testet. Det skal bemærkes at GPS signalerne kun benyttes til distance måling, og ikke registreres i uret. Det betyder at man ikke kan få tegnet løberuten på et kort efterfølgende, ligesom Garmin's virtuel partner (løb mod dig selv fra tidligere tur på samme rute, og få¨vist +/- tid i forhold til lagret løbetur) heller ikke findes tilsvarende i dette produkt.

Pulsremmen virker ikke så behagelig om Polar's model.

Funktioner (dem jeg selv bruger):

  • stopur

  • mellemtider

  • pulsur med mellemtider og lagring (alarm ved pulszoner)

  • distancemåling

  • hastighedsmåling

  • højdemåler

  • overførsel til PC

Under løbeturen :

Stopur og mellemtider kombineret med distancemåling giver mulighed for at uret automatisk viser og gemmer mellemtider for hver kilometer. Herved får man en øjeblikkelig indikation af om man holder det ønskede tempo. Man får herved en mulighed for at styre variation af tempo i sit træningspas, eller man kan efterfølgende på computeren se udviklingen i km tiderne.

Mens man løber kan uret vise hastighed, distance, tid, puls højde over havet, gns. hastighed, gns. puls, men kun 3 værdier ad gangen. Hastighed kan vises som km/t eller min. per km. Jeg løber altid med pulsmåler, og foretrækker en visning af tid, puls og distance, eller tid, puls og højde når jeg ikke løber med distancemåleren.

Som jeg har oplevet hastighedsmålingen, har tempoet svinget meget hvilket delvis skyldes bakkerne i skoven, men måske også at uret ikke måler specielt nøjagtigt når det er lidt kuperet. Dette omgåes bedst ved kun at vise kilometer tider i display.

Analyse :

 
Efter løbeturen overfører man så de lagrede data til computeren, og via det medfølgende program kan man analysere sin løbetur. Suunto's program er ikke så “smart” som tilsvarende program fra Polar, eller det gratis alternativ som Karoline tidligere har beskrevet (Sporttracks).
Desværre kan man ikke læse Suunto træningsfiler i de andre programmer, så man er lidt “låst” her, og mange tidligere Suunto brugere har angivet dette som en af årsagerne til i stedet at købe andre pulsure.

Uanset dette får man mange brugbare data omkring løbeturen via computeren, blandt andet højdekurve, pulskurve, hastighed gennem hele turen, km tider.

Hertil kommer et par beregninger som jeg ikke 100% har sat mig ind i (og som jeg forstår opfundet af ur-producenten). En af dem er EPOC der beregnes udfra puls, angivet max.puls, længde på træningspas, og giver en indikation af hvad du har fået ud af dagens træning.

Epoc værdien vises i en kurve som har 5 forskellige grupper (niveauer) 1. minor- / 2. maintaining- / 3. improving- / 4. highly improving- / 5. overreaching training effect.

På de ture jeg selv kalder restitutionsture ligger jeg på 3. improving, mens jeg på en længere tur på 20k i august på en løbeklub-lørdag nåede 5 (= overtræning eller overbelastning). På denne tur var min præcise EPOC værdi 255, mod omkring 140 for en normal 10k'er. Til skovløberen nåede tilsvarende værdi 406, hvilket giver en idé om det nok er hensigtsmæssigt at tage den lidt med ro efter en marathon.

Analyse delen af “løbeturen” synes jeg er vigtig af flere årsager.

Undgå overbelastning – vurder løbende din træningseffekt, og træner du maksimum lørdag, er det nok smart at nøjes med en rolig tur søndag/mandag.

Sæt mål for din træning – for at sikre fremgang kan man sætte mål for træningen, og uret her er et fint værktøj til at måle din træningseffekt. Du kan f.eks. bestemme at de næste 3 måneder skal du have 2 træningspas per uge med effekt over 4, og bruge programmet til at følge op.

{mosimage}

Billedet her viser udviklingen i puls gennem løbeturen, højdekurve med Gyldenløveshøj som højeste punkt, selvom jeg nøjedes med at løbe forbi højen, og ikke op ad trappen. Til slut skal bemærkes kilometertiderne, og forskellen i puls f.eks. Den kilometer mellem 7 og 8 løbes på 4:42 med puls 169, mens kilometer 18-19 igen løbes med puls 169, men med hastigheden 4:09..

Hvad for jeg så ud af investeringen :

Inden jeg fik uret læste jeg en beskrivelse af hvordan EPOC beregningen skulle fungere. En graf viste effekt af træning på kroppen. Når man træner nedbrydes kroppen, og den efterfølgende restitutionsperiode genopbygger til et højere niveau end før træningen. Fortsætter man sin træning inden genopbygningen er på plads kommer man i en negativ cirkel, som medfører overbelastningsskader.
Så nu forsøger jeg at planlægge min restitution, således at de hårde træningspas kun gennemføres såfremt jeg er sikker på at være nogenlunde restitueret.

Dette kan måske synes overraskende for en – efterhånden – rutineret løber, men jeg tænkte alligevel en gang mere over dette. Det forklarer måske hvorfor det altid ikke føles lige let at løbe 10k i skoven.

Jeg måler min hvilepuls flere gange om ugen for at teste mit restitutionsniveau. For mig skal pulsen ligge på circa 50 om eftermiddagen efter arbejde for at jeg er klar til en 100% træning, nogle dage ligger jeg på 60, og så står den på lidt roligere tempo i skoven.

Jeg vil forsøge at løbe mine længste træningspas med en tempoforøgelse de sidste 5k (bortset fra afjogning), da jeg har læst at dette skulle være gavnligt specielt for marathon / ultraløbere.
Og så håber jeg at uret vil støtte mig i forsøget på at lave en fornuftig tempotræning, ved at jeg præcist kan aflæse om tempoet har været iht. Planlagt på de rigtige tidspunkter igennem turen – dvs. start med opvarmningsløb, efterfulgt af tempo, og tilsidst afjogning.

Til slut skal det tilføjes at dette legetøj i høj grad er med til at motivere for yderligere løbeture, og sikkert også for at give den en ekstra skalle under turen, for man skal jo hjem og aflæse indsatsen på computeren, og det skal jo helst være bedre end sidste gang (enten på tempo, puls eller noget helt tredje).

Priser :

(købt på internet via en tysk forhandler)
Ur + fodpod + bikepod + USB + pulsmåler – DKK 2.750,-
GPS pod ca 1.050,-

Alternative produkter :

Garmin Forerunner 305/301
Polar RS800SD (integreret med adidas bluse og løbesko)
Polar S625X (pulsmåling også til svømning)
Polar 610i (ingen distance måling)
Garmin Forerunner 205/201 (ingen pulsmåling)
Ipod (med musik + distance/hastighed)



Tilmeld dig nyhedsbrev!
Bliv medlem af Hvalsø Løbeklub!