Musvågen Skovløb
- Skrevet af Karoline B. Gabel
- Visninger: 3350
Stort skovløb i smukt og kuperet terræn - lørdag den 18. juni 2022
Det er med stor glæde at Hvalsø Løbeklub kan præsentere Musvågen Skovløb.
Begiv dig ud på 5 ∙ 10 ∙ halv- ∙ hel- ∙ eller ultramaraton på op til 80 km i smukt og kuperet skovterræn.
Løbet foregår i Bidstrup Skovenes fantastiske og stærkt kuperede landskab. De længste distancer kommer til at prøve kræfter med Sjællands højeste punkt: Gyldenløveshøj.
Der er 4 forskellige og grundigt afmærkede ruter som tilsammen forløber over 42.2 km varieret terræn; mange smalle spor med variabelt underlag og nogle passager med brede stier.
Løbet starter i skoven – og bliver derude. Der er gode højdemeter at hente i det sjællandske højland.
Du kan godt glæde dig!
Tilmeld dig her via Sportstiming
Find Musvågen Skovløb på Facebook.
Ruterne:
De 4 skovruter er grundigt markerede med forskellige farver flag. Under hver løbsdistance her på hjemmesiden, kan du læse mere om ruterne, placering af depoter - samt kort over ruternes forløb inde i skoven.
Her er en kort skitsering af ruterne og nogle af de signatursteder, du kan glæde dig til at se undervejs:
- Den blå. 5 km. Et udfordrende medley over Det Hvide Spor, et af Danmarks bedste singletrack MTB-spor, og omkringliggende stier med mange sving og små stigninger.
- Den røde. 10 km. ”Ridestien” tager løberne helt væk fra de vante veje og ud på en fed løbeoplevelse med skovbund, sten og grene.
- Den i pink. 11.1 km. Valborup runden har både Skjoldungesti, Avnsø og mere åbne vidder på sin vej. En god blanding af smalle spor med variabelt underlag og passager med brede stier.
- Den gule. 16.1 km. Gyldenløveshøj udfordringen er godt 125m på toppen, der er kunstigt anlagt omkring 1700tallet. Skovløbets længste rute byder på smukke strækninger, udfordrende trailstier, nogle brede skovstier, skovbund og en del op- og nedture ;).
Ruterne udgår fra samme start- og målområde, og derfra ud i hver sin del af Bidstrup Skovenes store område. Hver gang en ny rute påbegyndes har man således passeret målområdet, hvor ens løbstid registreres.
Deltagerlister
- Skrevet af Morten Brogaard Jakobsen
- Visninger: 1720
Hvalsø Cannonball - "De 4 årstider"
Hvalsø Cannonball deltagere 24. september 2022 kl. 8.00 eller 10.00
Distance | Antal deltagere | |
Kl. 8.00 | kl. 10.00 | |
7 km | 0 | 1 |
14 km | 0 | 1 |
Halvmarathon | 1 | 3 |
28 km | 0 | 0 |
35 km | 0 | 0 |
Marathon | 2 | 0 |
50 km | 0 | 2 |
3 | 7 |
Deltagerlisterne opdateres så vidt muligt dagligt