Parkstafetten i Roskilde 2019


Parkstafetten er et hyggeligt, publikumsvenligt, socialt 4x5 km stafetløb i Folkeparken i Roskilde. Hvalsø Løbeklub plejer selvfølgelig at være pænt repræsenteret J. Ruten går Folkeparken rundt 2 gange á 2½ km med indlagt Hvalsø heppekor på bakketoppen ved amfiteateret. Der er elektronisk tidtagning - holdtider såvel som individuelle tider. Tidspunkt: TIRSDAG, DEN 18. JUNI MED START KL. 18:30. Kom i god tid! Vi henter madposer og startnumre til os alle.

Der er følgende klasser: Herrer: 4 mænd; Mix: Blandede kvinder og mænd; Kvinder: 4 kvinder.

Pris pr. voksenhold kr. 550 pr. hold plus tilmeldingsgebyr. Men i år betaler hver deltager kun 75 kr - og så betaler klubben resten. Prisen dækker løb samt madkurv med vin.


Selvom vi satser på gode tider hver især, er det primært et socialt løb. Igen i år vil vi forsøge at sætte holdene, så alle hold er færdige omtrent samtidig, så vi sammen kan hygge med mad og vin inden natten falder på. Det betyder i praksis at der vil være både spurtere og hyggeløbere på samme hold. Hvis du sidder med en holdvinder i maven, så skal du selv samle dit hold.

Efter løbet nyder vi de udleverede madpakker på græsarealet ved Folkeparken. Medbring evt. tæppe eller andet at sidde på. Husk skiftetøj/varmt tøj, det kan godt blive køligt hen ad aftenen. Husk også bestik, tallerkner og glas - og evt. en kande kaffe J.

Da vi er en lille smule sent ude, så skal du hurtigt ud af startboksen. Skynd dig til tasterne og tilmeld dig til Hanne og Pia på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest d. 2. juni. I mail'en skal du skrive dit for- og efternavn samt hvor lang tid du regner med at være om at løbe de 5 km i folkeparken.

Indbetal deltagergebyret, når du tilmelder dig. Du skal indbetale de 75 kr via Mobile Pay på nummer 69422 (Hvalsø Løbeklub). I kommentar-feltet skal du skrive Parkstafet + dit navn. Der skal være betalt senest d. 2. juni.

Sidste frist for tilmelding: 2. juni 2019.

Du kan se yderligere info om løbet på: www.ikhellas.dk/Parkstafet eller Facebook.com/RoskildeParkstafet

Vi ses i farten

Hanne og Pia

Bliv (gratis) medlem
Tilmeld dig nyhedsbrev!