Maratondistancen på 42.2 km

Søg på hjemmesiden

Start kl. 11. Lørdag den 18. juni 2022. Maximum løbs-tid er 6 timer til kl. 17.

Start er inde i skoven. Derfra fortsætter løberne til den første af de 4 forskellige ruter. Rækkefølgen på de 4 skovruter er følgende:

Den blå 5km*, den gule 16.1km**, den i pink 11.1km***, og til sidst den røde 10km****. 

Rækkefølgen angives desuden på en tavle i start- og målområdet, samt udleveres til løberne ved start.

Tilmeld dig her via Sportstiming

Afhentning af startnummer i løbsteltet ved start- og målområdet i skoven, senest 10.15. Løbsbriefing i startfeltet kl. 10.50. Forskudt start i grupper med de hurtigste løbere placeret forrest.

Der vil være væske til brug før start, samt adgang til toiletter. Samlet kort over ruterne og placering af depoter:

Musvågen Skovløb rutekort og start mål

* Blå rute er målt til 5 km, 80 højdemeter.

Ruten er et udfordrende medley over Det Hvide Spor, et af Danmarks bedste singletrack MTB-spor, og omkringliggende stier med mange sving og små stigninger. Vi anbefaler trailsko.

** Gul rute er målt til 16.1 km, 370 højdemeter.

Ruten begiver sig over Gyldenløveshøj udfordringen på godt 125m til toppen, der er kunstigt anlagt omkring 1700tallet. Skovløbets længste rute byder på smukke strækninger, udfordrende trailstier, nogle brede skovstier, skovbund og en del op- og nedture ;). Vi anbefaler trailsko.

*** Pink rute er målt til 11.1 km, 250 højdemeter.

Ruten tager Valborup runden og har både Skjoldungesti, Avnsø og mere åbne vidder på sin vej. En god blanding af smalle spor med variabelt underlag og passager med brede stier. Vi anbefaler trailsko.

**** Rød rute er målt til 10 km, 210 højdemeter.

Ruten forløber på skovens smukke spor ”Ridestien”, som tager løberne helt væk fra de vante veje og ud på en fed løbeoplevelse med skovbund, sten og grene. Vi anbefaler trailsko.

 

Målingerne af ruternes distancer og højdemeter (elevation gain) er foretaget på flere GPS’er og forefindes som gennemsnit af resultaterne ved løb i midten af rutens spor. Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer, for at sikre at ruterne er fremkommelige på løbsdagen.

Ruterne udgår fra samme start- og målområde, og derfra ud i hver sin del af Bidstrup Skovenes store område. Når man påbegynder en ny rute, har man således passeret målområdet, hvor ens løbstid registreres.

Tilmeld dig her via Sportstiming

Nyhedsbrev

Ønsker du at være medlem af Hvalsø Løbeklub (Medlemskab er gratis) eller bare holde dig opdateret med hvad der sker i klubben, så tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Slå venligst javascript til for at udfylde denne formular