Musvågen flyver videre fra Helle til Niels-Jørgen
Der var flere indstillinger men de fleste gik på den samme person...
Han - for det er en han - er egentlig kommet her i mange år - i flere år mest i periferien... Hans kone er nemlig også meget aktiv.
Han selv er aktiv både til vands - til lands og i luften!
Men han kan ikke lide skovveje der går lige ud! Der skal være buler og bakker, sving og snirkler... korte og nogen gange længere.
Intet er overladt til tilfældigheder -ruterne er beskrevet i detaljer - udfordringer med trækfærger er incl.
Den gruppe der kan følge med i det pæne tempo finder nye steder de aldrig har været - og Niels Jørgen ved også noget om det der ses.
I Hvalsøløbene nyder vi at ikke kun benene sidder godt - også hænderne er skruet godt på ... Alt kan og bliver repareret!
Vi håber du fortsætter med dine mandagsture - nu lørdagsture- At du som altid tager smukke billeder - og altid er en fast støtte ved arrangementerne
Det er meget velfortjent du får denne æresbevisning.