Mogens og Bent blandt de hurtigste i Odense. Rutine på marathon-distancen betaler sig, og efter mange års forskning har de to nu fundet ud af hvordan de hurtigst kommer igennem de 42 k !

Læs løbsberetning skrevet af Mogens.




Bent og jeg havde efter store overvejelser tilmeldt os Odense marathon. Vi tilmeldte os under Hvalsø løbeklub TEAM VASA, for ligesom at indikere vores ståsted rent stilmæssigt.



Vi blev sendt af sted sammen med In-line skaterne ½ time før løberne. Der var 149 In-linere heraf 3 på rulleski, hvor Bent og jeg var de to.



Efter start var det bare derud af. Det var en meget flad fornemmelse og jeg tror jeg udelukkende brugte dobbelttag helt ud til ca. 15 km, hvor jeg måtte over i et ”andet gear”.



Undervejs var der en del steder, hvor man skulle passe meget på kanter, huller i vejen og ikke mindst kloakriste. Der var også nogle strækninger, hvor vejen var belagt med betonfliser, som ikke er egnet til at bruge skistave på, da de skrider og kan sætte sig fast i mellemrummene. Det er upraktisk for hånden sidder ret godt fast i håndtaget i den anden ende. Derfor måtte disse steder passeres uden brug af stavene. Det har sikkert set fjollet ud.



Der var rigtig mange fynboer der heppede og kommenterede undervejs. Jeg har hørt mange variationer om sne og skiføre og ”det går skiegodt”. Der var også en knægt, der til sin kammerat sagde ”ov,- har du set de spasserskøjter”. Jeg nåede ikke at føje et nyt ord til hans ordforråd, -”rulleski”.


Da jeg kom til opløbet 200 m før mål, var der rigtig meget opmærksomhed og fotografer i flertal var linet op. Det var en utrolig fornemmelse, indtil jeg fandt ud af, at det ikke var fordi jeg kom som første rulleskiløber, men at der lidt bag mig var en eller anden fyr fra Kenya, der forsøgte at indhente mig. Det lykkedes dog ikke for ham. Det var vinderen af den der løbe konkurrence Odense Marathon, der blev afviklet samtidig. Vinderen kom i mål efter 42 km i tiden 2.14.



Jeg kom ind på 2.44. Bent kom ind på 3.14 og havde haft et fald undervejs. Han var godt beskyttet med hjelm og knæbeskyttere. Desværre landede han på albuerne, men han var frisk og i fin form da jeg snakkede med ham efter løbet. Til vores tider hører med at sige, at jeg dagen før havde sat nye spidser på mine skistave, så de bed sig godt fast i den fynske asfalt.

Billeder af såvel løbere som skiløbere kan ses på fotomotion fra tirsdag. Jeg garanterer ikke for kvaliteten.



Eva er lidt øm i benene i dag. Jeg kan også mærke ømhed, men jo andre steder som skuldre arme og ryg.





Mogens